Yosemite National Park – det naturmæssige vidunder

En af de mest berømte og fascinerende nationalparker i USA er Yosemite National Park. Parken består af store træer, vilde vandfald og klipper og bjerge, I med sikkerhed ikke har set før. Knap fire millioner mennesker besøger hvert år parken, og dermed er Yosemite en af de meste besøgte nationalparker i USA. I denne guide vil vi klæde dig på til at besøge vidunderet.

0
3588
Vandfald i Yosemite nationalpark
Vandfald i Yosemite nationalpark

Bo I eller uden for parken

Når I skal finde et sted at overnatte, kan I vælge at sove både uden for og inde I selve nationalparken. Hvilken løsning, I vælger, er helt op til jer. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Dem har vi valgt at kigge nærmere på.

At bo på hotel inde i Yosemite National Park

Fordele: Ulemper:
Den største fordel ved at bo inde i selve nationalparken er, at du får parken og naturen endnu mere ind under huden, end du ellers ville gøre. Hotellerne er gode og familievenlige, og det giver en god mulighed for at få de bedste pladser til udsigtspunkterne, fordi I bor meget tæt på. Der er reelt kun en ulempe, hvis I ønsker at bo inde i Yosemite National Park – prisen. Hotellerne er dyre og meget eftertragtede. Skulle I derfor brænde for at bo inde i nationalparken, skal I være villige til at betale ekstra i forhold til det, I er vant til. Ligeledes skal I bestille et værelse i god tid.

At bo på hotel uden for Yosemite National Park

Fordele: Ulemper:
Det er billigere end at bo inde i parken, og der er ikke helt så mange mennesker. Det kan give lidt mere ro, hvis I har brug for at slappe af, når I befinder jer på hotellet. Det er en klar fordel at komme først og tidligt ind i parken. Det er nemmest, hvis man bor derinde. Derudover giver det ikke helt den samme oplevelse at bo udenfor parken.

 

Husk praktisk tøj til alt slags vejr

Der er store temperatursvingninger i Yosemite National Park. Fra 25-30 grader om dagen til minusgrader om natten. Derfor er det en god idé at tage påklædning med til begge scenarier.

Ligeledes er praktisk tøj vejen frem. I kommer med største sandsynlighed til at gå en del. Derfor anbefales praktisk tøj og solidt fodtøj. I kan også med fordel tage en rygsæk med, hvor I kan have lidt mad og drikke. Ligeledes er solbriller, et kamera og solcreme alt sammen guld værd.

The Half Dome fra Glacier point
The Half Dome fra Glacier point

Følg guidelines

I Yosemite National Park kan I være så heldige at møde vilde dyr –  og potentielt farlige, hvis I generer dem. Det gælder blandt andet bjørne og mountain lions. Skulle I være så heldige at møde en, skal I respektere, at I er på udebane.

Sørg altid for at have læst stedets anbefalinger om, hvordan I skal agere, når I støder på dyr. Hav respekt for dem, og nyd det vidunderlige syn. Det er langt de færreste, der får lov til at se en bjørn eller mountain lion i parken, og hvis I bruger jeres fornuft, har I intet at være bange for.

Her kan I læse meget mere om reglerne og parkens politik.

Kom tidligt og få en vildere oplevelse

Uagtet plads og mennesker er Yosemite National Park en vild oplevelse. Vil I dog have den absolutte prik over I’et, er det klogt at komme tidligt, så I kan se solopgangen samt få de bedste pladser.

Hvis I har førsterækkepladser, forbedrer det oplevelsen, og det er værd at stå tidligt op for. Derfor er vores anbefaling: Kom tidligt, og nyd det hele fra morgenstunden.

 

Men hvad kan vi forvente os af Yosemite National Park?

Denne guide har ikke fokuseret ret meget på, hvad Yosemite National Park egentlig indeholder, men mere hvordan I sørger for at lave den bedste forberedelse og få den bedste oplevelse. Men lad os kort fortælle, hvad I kan forvente, når I drager på eventyr inde i nationalparken.

I kan forvente jer natur, som I aldrig har set før. Store, fascinerende vandfald, vilde grønne arealer, enestående klipper, som bliver toppet af El Capitan, og et dyreliv som ikke ses ret mange andre steder i verden. I skal nyde det og gå på opdagelse.

 

Rigtig god tur!


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hegelundmedia.dk/usa-guiden.dk/wp-content/themes/usa-guiden/includes/wp_booster/td_block.php on line 997

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here