Guide til San Diego Zoo

“Voted #1 Zoo in the World”. Sådan lyder det på San Diego Zoos hjemmeside. Anmeldelsen er baseret på Trip Advisors anmeldelser, og derfor er der rigtig mange mennesker, der finder San Diego Zoo både fascinerende, spændende og seværdig. Vi kan ikke komme udenom, at det er den største attraktion i millionbyen. Hvis du vil vide mere om San Diego Zoo, kan du med fordel læse med her.

0
4379
San Diego zoo

Over 3600 dyr fordelt på mere end 650 arter

Underoverskriften taler sit eget sprog. Der findes alle former for dyr og arter i San Diego Zoo, som er kæmpestor. Derfor kan I også med fordel sætte en hel dag af til at besøge dyrene.

Her vil du finde alt fra kongekobraer til små fugle, men bare rolig. Sikkerheden er i top i San Diego Zoo. Alligevel får du mulighed for at komme helt tæt på de fascinerende dyr, som lever under rigtigt gode vilkår.

Meget mere end en zoologisk have

San Diego Zoo er ikke bare et sted, hvor I tager ind og ser dyrene for derefter at forlade parken igen. Stedet har så meget mere at byde på end det. Nogle af disse vil vi nu gennemgå, men det er umuligt at nå dem alle. Her er vores udvalgte aktiviteter:

Kinder Programs

Er der mindre børn med på turen, er dette et oplagt valg. Her er der guidede ture for både børn, der er fra 18 måneder til tre år og for de 3-6-årige. Her tager børnene på eventyr med guides, og I, som voksne, skal selvfølgelig med. Guiden er ganske vist på amerikansk, men enten kan I oversætte eller lade jeres børn få fascinerende oplevelser med dyrene. Med i oplevelsen er der en snack, og børnene får lov til at røre ved et dyr. 

Summer Camp

Hvis I er helt vilde med dyr, er der fire-fem dages sommercamps for både børn, unge og voksne i hele sommerperioden. Hvis I er i San Diego og vil bruge meget tid i byen, er det værd at overveje som dyreelsker. Her vil I blive guidet, og I vil lære og opleve sammen med andre og dyrene.

Guided Bus Tour

Hvis I er på endagsvisit i San Diego Zoo, kan I med fordel bruge 35 minutter på at tage en guidet bustur rundt i zoo. Her vil I komme stort set hele vejen rundt i dobbeltdækkeren og opleve dyrene, mens guiden vil fortælle om dyrene, deres oprindelse og deres adfærd. En fantastisk måde både at komme rundt på og blive beriget på.

Safari bus i zoo
Safari bus i zoo

Animals in Action Experience

Hvis I godt kan lide at komme tæt på dyrene, er denne aktivitet lige noget for jer. Her kan I møde vilde dyr tæt på, få lov at røre dem, fodre dem, se dem i aktion og meget mere. Aktiviteten er for alle, og den tager ca. en time. Det er værd at bruge sin tid på, hvis man vil have en ekstraordinær oplevelse.

Elefanter i San Diego zoo
Elefanter i San Diego zoo

En ekstraordinær oplevelse

San Diego Zoo skiller sig ud på mange måder. Der er guider, som er klar til at fortælle om dyrene, og du kan opleve meget sjældne dyr, som kun meget få andre zoos kan prale af at have. Derudover er personalet og guiderne både sjove, åbne og udadvendte. Det er med til at sætte prikken over. Derfor skal I også endelig spørge personalet, hvis I har spørgsmål.

Slutteligt er San Diego Zoo anerkendt for dyrenes forhold. Der er lavet en rekonstruktion af dyrenes rigtige omgivelser, og det virker til, at dyrene har det rigtig godt på stedet.

San Diego Zoo er på mange måder verdens bedste og mest anerkendte zoologiske have. Det prædikat er ikke kommet af sig selv – besøg haven, og find ud af hvorfor. Et must see når I er i San Diego. Rigtig god fornøjelse i San Diego Zoo!


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hegelundmedia.dk/usa-guiden.dk/wp-content/themes/usa-guiden/includes/wp_booster/td_block.php on line 997

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here