Casinoer i Las Vegas

Det er ikke tilfældigt, at Las Vegas går under navnet Sin City (syndens by) taget dens status som gambling-metropol i betragtning. Byens farverige miljø og den velkendte devise ”what happens in Vegas stays in Vegas” puster yderligere til byens image som syndens by.

0
548
Las Vegas at night

Casinoer i Las Vegas – lad heldet følge jer

Og I har da også rig mulighed for at ”synde” på de mange casinoer rundt om i byen. Vi giver jer her en guide til at finde de bedste casinoer, når I skal prøve lykken.

Et godt råd: Sæt en grænse

Når I kommer til Vegas, skal casinoerne naturligvis udforskes. Men det kan være en god idé på forhånd at fastsætte et maksimumbeløb, som I må spille for. Ellers kan det, uden I opdager det, gå over gevind i en by, hvor alt er muligt. Har I ikke noget begreb om jeres spillebeløb, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, der betyder, at I ikke har råd til resten af jeres roadtrip.

Det er let at falde i og lade sig narre af ”det-vinder-jeg-hurtigt-tilbage-tankegangen” – måske gør I det, men I kan også risikere at tabe endnu mere. Har I fastlagt et tilladt beløb at spille for, kan I lettere spille frit og nyde de mange sjove spilmuligheder.

Et paradis for lykkeriddere

Mange af hotellerne i Vegas er casinohoteller. Det vil sige, at de har et casino tilknyttet som en del af hotellet. Det gør det let for jer at få tiden til at gå, hvis I ikke kan sove – casinoerne har nemlig åbent hele døgnet.

I casinoerne kan I trække i den enarmede tyveknægt og håbe på jackpot, spille på rød eller sort i rouletten og krydse fingre for at dealeren forsyner jer med kort til en værdi af 21 ved Black Jack-bordet. Det er blot få af de spil, som casinoerne tilbyder. De bugner nemlig med muligheden for prøve lykken og vinde lette penge – et sandt paradis for gamblere.

Vil I forsøge at vinde lidt ekstra lommepenge, er det en god idé at spille de spil, som I allerede kender. Ellers kan I sætte jer ind i spillereglerne for eksempelvis for poker og Black Jack hjemmefra, så I ikke ender med at blive taget ved næsen, fordi I ikke kender spillet godt nok.

Casinoer i bedste Vegas-style

Skal den have hele armen til en festlig spilleaften i Vegas, er byens største og mest populære casinoer, Bellagio Casino og MGM Grand Casino en oplagt mulighed.

Bellagio Casino er garant for luksus med sin sofistikerede stil med en overdådighed af mahogni- og guldoverflader. Casinoet bærer præg af en elegant, energisk atmosfære med en lang række spilleborde og spillemaskiner. I bliver lukket indenfor til en aften fuld af gambling og glamour.

MGM Grand Casino lever i den grad op til sit navn. Med store løver vogtende ved indgangen byder casinoet jer majestætisk velkomment ind i Las Vegas’ største og mest anerkendte casino. Den rendyrkede luksus understreges af rolige mønstre og stilrene spejl- og glasflader. Den gigantiske spillehal lokker jer indenfor til 3500 spilleautomater og 165 spilleborde.

Særlige casino- og huskeregler

Der gælder særlige regler for spil på Vegas-casinoerne. Først og fremmest skal I være 21 år, både for at drikke alkohol og for at få tilladelse til at spille. Derudover må I ikke have elektrisk udstyr på jer – for de kan bruges til at påvirke spillene.

Alkohol er ikke længere gratis på casinoerne. Derimod er de udstyret med monitorer, som registrerer, når en spiller har brugt en stor mængde grønne gryn ved spillebordene. Og på det tidspunkt begynder alkoholen at strømme – gratis. Vær derfor opmærksom, hvis I pludselig bliver forsynet med gratis drinks. Så er det nok tid til at pakke kortene væk.

Træk ikke penge i hæveautomaterne på casinoerne. De pålægger dig nemlig et stort gebyr. Hæv i stedet penge i sidegaderne til The Strip.

SHARE
Previous articleBilleje i Las Vegas
Next articleThe Strip
Redaktør på USA-guiden.dk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here