Shows og underholdning i Las Vegas

Få underholdning i verdensklasse med shows i Las Vegas. Las Vegas står for nogle af de mest spektakulære og underholdende shows i hele verden. Men efterhånden er der så mange af dem, at det kan være svært at overskue og vælge blandt dem. I denne guide får I gode bud på de bedste af slagsen.

0
3303
Musical fountains i Las Vegas

Musikoplevelser med prominente hovednavne

Elton John, Lady Gaga og Celiné Dion er blot nogle af de verdensstjerner, som strømmer til Vegas for at optræde under neonlampernes skær. I modsætning til i Danmark afholdes koncerterne på mindre locations med plads til omkring 2500 publikummer.

Koncerter i Las Vegas er derfor kendetegnet ved en større intimitet, end vi kender det herhjemmefra. Det betyder, at I kan få en ganske særlig oplevelse, hvor I rent faktisk ser musikeren in real live fremfor gennem en storskærm. Det giver en unik nærhed.

Mange af de store stjerner gæster ofte Las Vegas med deres show på samme tid. Det er der ikke mange andre byer i verden, der kan bryste sig af. Det er derfor ofte et luksusproblem at vælge, hvilken stjerne I vil høre.

Der er altid rig mulighed for at høre live musik i den amerikanske spillebule, uanset om I vil høre store verdensstjerner, eller I ønsker at udvide jeres musikalske horisont og høre ukendte bands.

Traditionsrige, men unikke shows

Cirque du Soleil er efterhånden blevet et af de mest populære shows i Las Vegas. Artistgruppen spiller flere forskellige shows, som alle har et magisk cirkusdrys over sig. Showene spænder fra alt til drømmende akrobatik og sensuelle kærlighedsdramaer til respektfulde hyldester til Michael Jackson og The Beatles.

I kan derfor vælge lige den genre, som falder I jeres smag, og få en uforglemmelig oplevelse med højtsvævende, finurlige og eventyrlige artister.

Tryllerier og pailletbesatte fjerdragter

Las Vegas er indbegrebet af musik, fjer, pailletter og dans. Og vil I opleve et helt klassisk Vegas-show, må I ikke snyde jer selv for Jubilee på Ballys. Med letpåklædte, dansende kvinder i store fjerdragter er der skruet helt op for glitter og glamour i bedste Vegasstil.

Lad jer desuden tryllebinde af byens magiske stemning på mere end én måde, når David Copperfield og andre af verdens førende tryllekunstnere og illusionister giver et spektakulært og hjernebrydende show. Byen er også spækket med de mere traditionelle trylleshow, hvor fokus er på korttricks.

Udendørs vandshow i det kulørte skær

Der findes et utal af indendørsshows, som gør krav på en del af rejsebudgettet. Men faktisk tilbyder Las Vegas også en del seværdige shows uden døre, som I kan overvære helt gratis.

Uden for hotellet Bellagio er et enormt springvand, som I ikke kan rejse fra byen uden at se. Det er i sig selv meget smukt, men på slaget tre (om eftermiddagen) vækkes springvandet i bedste Askepot-stil til live og danser i takt til musikken. Indtil kl. 20 afholdes showet hver halve time og varer ca. fem-syv minutter. Efter klokken 20 og mørkets frembrud bader springvandet sig i det enorme lyshav fra The Strip – showet spilles hvert kvarter og frem til midnat.

Las Vegas at night

Sejl til Italien, eller opdag jeres indre barn

Tag til Venedig, og sejl ned ad kanalen, mens gondolierer synger af deres lungers fulde kraft. Det kan I opleve, hvis I slår vejen forbi Grand Canal Shoppes. Området er en autentisk gengivelse af Marcus Plads i Venedig, hvor I kan møde levende statuer og italiensk operasang på vej mod butiksvinduerne i shoppingcentret.

Skriger jeres indre barn på en ægte cirkusoptræden, er det oplagt for jer at tage til Circus Circus-hotellet på The Strip. På hotellet gøgler akrobater, jonglører og linedansere til publikums store glæde. Her er altid en energisk, god stemning, når showet kører hver halve time mellem kl. 11.00-23.00.

Med disse shows kan I ikke andet end at læne jer tilbage og lade jer underholde. Det er svært at vælge, men hvis I udvælger jer tre shows, kan I trække lod – for uanset hvad er I sikret god underholdning.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hegelundmedia.dk/usa-guiden.dk/wp-content/themes/usa-guiden/includes/wp_booster/td_block.php on line 997

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here