Guide til USS Midway Museum

San Diego emmer af historie. Mest synligt bliver det, når du får øje på det knap 300 meter lange hangarskib USS Midway. Et skib, der har været i tjeneste for USA i rigtig mange år, men som nu ligger fast til lands ved havnen som et museum. Vil du have et krigshistorisk indblik i både San Diego og USA’s flåde, så er skibet et must.

0
2693
USS Midway i San Diego

San Diego som hjemby for stillehavsflåden

San Diego er hjemby for USA’s stillehavsflåde. Derfor har der været mange afgange med udgangspunkt i San Diego. Og USS Midway Museum sender også et signal til turister om, at San Diego har haft indflydelse, når USA har været i aktion på vandet.

I 2004 åbnede museet, og i 2012 var der mere end en million besøgende. Museet har mere end 13.000 medlemmer og huserer mere end 700 events om året.

USS Midways historie

USS Midway er et skib, der selv har været i krig, indtil det blev pensioneret i 1992. Dermed var det i aktion i Den Første Golfkrig i Kuwait i 1991. Det startede sit togt i 1945 og tjente USA i 47 år. Det er dermed det skib, der var i aktion i flest år i det 20. århundrede.

Joseph F. Bolger var den første kaptajn på skibet, der i september 1945, få dage efter Japans overgivelse, gik i vandet. Skibet var ligeledes i aktion i Vietnam-krigen.

Skibets besætning var på ca. 1100 mand og bestod af alt fra soldater til sygeplejersker.

Hvad kan man se på skibet?

Skibet er i dag et museum, og du kan få svar på spørgsmål, du har undret dig over. Du får også et historisk indblik i de krige og aktioner, hvor USS Midway har spillet en rolle. På skibet er der guider, der fortæller om livet på skibet, og nogle af dem har selv været soldat på USS Midway. Disse guider kan fortælle historier, som ikke findes andre steder. Der er også mulighed for at sidde i forskellige fly.

Skibet kan med fordel besøges af både unge, voksne og børnefamilier. Alle kan her finde noget, der er i netop deres interesse.

En attraktion med frit spil

Der er stor forskel på, hvor længe folk bruger på skibet. Nogle bruger et par timer, andre bruger en hel dag. Hvor længe I ønsker at bruge er op til jer, men det ville være en skam ikke at besøge USS Midway. Skibet er knap 300 meter langt, og derfor kan I sagtens sætte en hel dag af, hvis I ønsker at bruge god tid på at gå rundt og opleve historiens vingesus.

Gå selv eller få en guidet tur

I kan vælge, om I selv vil gå på opdagelse rundt på USS Midway, eller om I vil have en af de guidede ture. Begge dele er store oplevelser, og det afhænger helt og holdent af, hvad I har lyst til. Når I går selv, får I høretelefoner og en afspiller i hånden. Så kan I tage turen i eget tempo og gå rundt til diverse udstillinger og få fortalt om dem via afspilleren.

Få den autentiske oplevelse

USS Midway er ikke bare et krigsmuseum. Det har sin egen historie, og den kan du komme helt tæt på. Derudover er der flere af de ansatte, som er tidligere besætningsmedlemmer på skibet. De har oplevet krigen på egen hånd og kan fortælle om gode, dårlige og ikke mindst patriotiske oplevelser, hvor de tjente deres land. Det er meget lærerigt og en stor oplevelse for både store og små, mænd og kvinder.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hegelundmedia.dk/usa-guiden.dk/wp-content/themes/usa-guiden/includes/wp_booster/td_block.php on line 997

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here